Marianne Vinding | Kommunalbestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti
24. juli 2025, 13:35 | Opdateret 24. juli 2025, 13:35
Der er øretæver nok at hente i politik, og man skal ikke stille op, hvis man ikke kan tåle en spids bemærkning eller en kantet debat. Men det menneske, der træder ind i politik, har også en historie – og min politiske historie begyndte på Rungsted Gymnasium, hvor jeg fandt mit ståsted som konservativ, men min historie begyndte for alvor længe før gymnasietiden.
Den begyndte i Sydkorea, hvor jeg blev født og lagt foran en politistation. Mine biologiske forældre havde ikke mulighed for at give mig det liv, de ønskede for mig. I den handling lå en kærlighed så stor, at de gav afkald. Det har formet mig lige siden.
Jeg blev adopteret til Danmark, mine forældre lærte mig at tage ansvar, stå ved mine valg og gøre en forskel for andre. Jeg har aldrig set dem som andet end mine rigtige forældre – for jeg har ikke kendt andet. Derfor har jeg heller aldrig følt et behov for at finde mine biologiske forældre eller at opsøge mit fødeland. Min familie og mit hjem er her.
Selvom min Far og jeg ikke har samme politiske overbevisning, så har han altid været mit store forbillede, og vi har altid være enige om, at tage ansvar og hjælpe andre mennesker. Vi sad blandt andet begge frivilligt i Skt. Nikolaj-tjenesten, og som teenager var det mit første møde med ensomhedens mange ansigter. Det glemmer jeg aldrig.
Det var også der, min retfærdighedssans begyndte at folde sig ud. Den bor stadig dybt i mig. Jeg har altid haft svært ved at vende ryggen til, når noget er uretfærdigt, og det var netop den følelse, der førte mig til juraen. Retfærdighed er ikke en selvfølge, vi har sikkert alle haft den følelse af, at det her er ”ikke fair”, og vi kan bare se rundt om i samfundet, så bliver vi bekræftet i det.
Men med tiden blev juraen også en begrænsning. Jeg oplevede, at systemet nogle gange stod i vejen for selve meningen – at reglerne kunne fylde mere end menneskene, det handlede om. Man kan have hjertet på rette sted og stadig stå i stampe. Det gjorde mig utålmodig og magtesløs. Derfor valgte jeg en anden vej, jeg blev selvstændig erhvervsdrivende i kommunen. I min lille cafe møder jeg rigtig mange mennesker, jeg får mange gode snakke med mine gæster, og her er højt til loftet. Det giver mig følelsen af at gøre en forskel sammen med mit frivillige arbejde, bestyrelsesarbejde og lave events og arrangementer. Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg har fået et liv med så mange muligheder, og jeg vil derfor gerne give noget tilbage, som jeg føler at jeg skylder – ikke af pligt – men af taknemmelighed, velvidende at jeg aldrig bliver ”gældfri”.
Jeg er også dybt taknemmelig over, at jeg have fået fire børn – og jeg er pavestolt af dem. Min datter er den første, der har færdiggjort sin uddannelse som sygeplejerske, og det varmer mit moderlige hjerte, at hun har valgt en uddannelse, hvor dna´et er empati og det at gøre en forskel for andre. Drengene afslutter også deres uddannelser indenfor det næste år.
Så selvom politik indimellem er øretævernes holdeplads, så har det også vist, at man kan komme i mål med sine politiske standpunkter, når man er er lidt stædig, vedholdende, bruger sin sunde fornuft og er retfærdig. Det er egenskaber, som min Far har puttet i min rygsæk sammen med taknemmelighed, derfor gemmer der sig bag politikeren, en person, der føler, hun har fået så meget – og som gerne vil give tilbage. Det skylder jeg dem, der ikke fik samme mulighed som mig. Det skylder jeg mine børn. Men ikke mindst mit yngre jeg – der engang blev lagt foran en politistation med håbet om et bedre liv, der tog nogen et valg – et valg for fremtiden….
#hvemermariannevinding #mariannevinding #lokalpolitiker #sorøkommune #konservativ #detkonservativefolkeparti #dianalund #sorø #stenlille #rudsvedby #nyrup #kv25